Google Ads kurser

Der er ikke nogen tvivl om, at annoncering på digitale medier er den største og hurtigst voksende form for markedsføring i dag. Sidder du i et firma og er ansvarlig for dette område er der god grund og ligeså god mulighed for at uddanne dig videre.

Er du interesseret i at blive klogere på, hvordan dit firma ender i annoncerubrikken på Google, når nogen søger på relaterede emner og samtidig får styr på begreber som SEO og SEA, så er der et kursus i Google Ads måske noget for dig?

Hvorfor er Google Ads vigtig i moderne markedsføring?

Handel på nettet er kun blevet mere og mere udbredt gennem de sidste 20 år og det har dannet grundlag for en hel ny form for markedsføring samt en ny form for konkurrence blandt firmaer om at trække kunder til præcis deres hjemmeside i en skov af lignende udbydere.

For at mestre denne form for positiv udskillelse kræver det en forståelse for, hvordan teknikken bag fungerer og hvordan du kan hjælpe din hjemmeside til at ende øverst på listerne over søgeresulater.

Google Ads er virkelig en af de tunge spillere i den moderne form for markedsføring, fordi det giver dig muligheden for at se det direkte resultat af de annoncer og kampagner dit firma har på Google.

Det kræver også, at de annoncer, der ligger på nettet er målrettede mod præcis denne form for annoncering og det kræver en ansat, der har styr på de retningslinjer, der gør den slags opslag virksomme og resultatfremmende.

Ved at have en ansat, der er specialist i Google Ads, vil dit firma kunne generere mere trafik på hjemmesiden, hvillet gerne skulle føre til flere køb.

Gør dig mere attraktiv på jobmarkedet med et kursus i Google ads

Den nye form for annoncering har gjort plads til en ny form for ansat. I takt med at det bliver stadig mere nødvendigt for firmaer, der bruger annoncering som en del af deres måde at profilere sig på, at bruge Google Ads, bliver den folk med denne viden på CV’et mere efterspurgte.

Ved at tage et kursus i Google Ads vil du derfor kunne gøre dig mere attraktiv på jobmarkedet og derved også bede om en højere løn, når du har kompetencerne på plads.

Som certificeret i Google Ads vil du få rig mulighed for at bruge dine evner i praksis næsten lige meget, hvor du arbejder.
Er du selvstændig erhvervsdrivende vil et kursus i Google Ads kunne gøre en kæmpe forskel for din forretning. Du vil lære, hvordan du – med et 100% fastsat budget – kan genere mere opmærksomhed og trafik på din hjemmeside og derigennem mere salg. At køre en kampagne på Google behøver nemlig ikke at være dyrt, men for at få det allerbedste ud af de penge det koster, kræver det, at du ved, hvordan du udnytter alle de muligheder for at ramme præcis de kunder, der passer til dit produkt – og det vil du lære på et kursus om Google Ads.